|
Gudhjem i gamle dage af Goldy Thunberg |
|
|
|
Da jeg var barn i 50-erne var der mange flere forretninger i byen. Hvis vi begynder oppe i byen fra Toftevej, var der en bager med konditori. Går vi ned af gaden var der en sadelmager som også solgt tasker. Efter den forretning lå der et øl depot, og derefter kommer Gudhjems eneste biograf. Den er der den dag i dag. Så går vi over på den anden side af gaden. Her var en slagterforretning som selv slagtede sine køer og grise. Derefter var der en sko handler som også forhandlede malning og tapeter. Næste hus var der en manufakturforretning som havde alt lige fra nåle – garn – undertøj og dame og herretøj. På den anden side lå en lille grøntforretning som på en stor mark på Melstedsbakken dyrkede deres egne grønsager med salg for øje. Igen på den samme side af gaden lå en stor Købmandsforretning, og den er der også stadig, bare i større format.
Lidt ned af Kirkevej lå der en lille
købmand –Kvist- var navnet. På den anden side af gaden lå posthuset, og lige der efter var der en blikkenslager. Han var i kælderen, for ovenpå 1 sal var der et håndkøbssalg med apotekervarer. Så kommer vi til Banken --- så har jeg glemt at der også var en Sparekasse som lå oppe modsat slagteren. Og nu kommer vi igen til en slagter. I hans have var et kæmpe valnøddetræ, der desværre blevet fældet i år, 2006, til stor beklagelse for byens borgere. Så kommer vi til elektrikeren, som både havde butik og reparationer af lyset i byen og hvad dertil hører. Så havde vi Tatol. Det er der ikke mere. Der hvor i dag er Porte Solo, var der i den bygning dengang 4 forretninger. Først en herrefrisør og et mælkeri hvor man for eks kunne købe flødeskum i 1-200g bakker. Det var ikke alle der havde andet end en håndpisker dengang, og ofte kun et piskeris. Efter mælkeriet kom et turistburer og i samme trappeopgang men den anden side var der en damefrisør. Over for lå Brugsen som var sammen bygget med Afholdshotellet. På den anden side af gaden lå en lille kiosk, men det var kun en sommer forretning. Så kommer vi til Gudhjems anden bager og konditor. Lige efter var der en lille købmandsforretning, Gram. Gram familien har stadig den forretning, men som en sommerbutik. I samme hus som Grams var der en lille grøntforretning som også kun havde åbent om sommeren. Nu kommer vi til det hus hvor Trommeslageren boede. For dengang kom han ud med trommen og gav byens borgeren besked om store og små ting. Hans kone syede for folk. I samme hus som trommeslageren var en frisørsalon til både damer og herrer. Nu kommer vi til en bondegård - firelænget stor gård. Hver aften og morgen gik de med deres køer frem og tilbage til en mark uden for byen. I gårdens køkken kunne man købe ny malket mælk. Det var mange der benyttede sig af. Så har vi baptistmenighedens mødesal. I den samme bygning, var der en herre og damefrisørsalon. Den herrefrisør, som lå længere oppe ad gaden blev gift med en damefrisør og de oprettede salon sammen (efter først at have haft en lille salon i skt. Jørgensgade). Nu skal vi igen over gaden, for her lå byens boghandel, med navn Rønne, der solgte alt, hvad der til hører. De havde også en separat keramik butik med Bornholmsk keramik og stentøj. Vi ”hopper” igen over gaden, for der var byens 3 bager, så brød manglede de ikke i Gudhjem. I dag har vi én bager tilbage, men det er en ny der ligger midt på bakken. Nu går vi en lille smule vej, og vi kommer til Løkkegade. Der har vi en købmand igen, købmand Hammer. Det var en ret stor forretning Lidt længere går vi ad Løkkegade og så igen var der en lille købmand. Det var en dame, Alma Tranberg. Den er der ikke mere. Vi fortsætter og kommer ud på Nørresand. For enden af Nørresand, før Serpentinevejen blev påbegyndt lå der et bådebyggeri bygget i træ. I et lille hjørne af det skur var der en iskiosk der fik man byens bedste vafler med hjemmelavet flødeskum og jordbærmarmelade. Da de begyndte på den nye vej, flyttede kiosken (i 1953) over på den anden side af vejen, i det sidste hus på vejen. Et vindue blev åbnet når vi ringede på klokken. Nu vender vi om og går mod Nørresandhavn. Det er ikke en stor havn, men den kan benyttes hvis vinden står i SØ . På havnen var der også et slæbested hvor små både kunne tages på land til kølhaling – malning. Ved siden af havnen lå et savværk som også rummede et lille røgeri. Så kommer vi til Batteriet, en græsplæne med en vold om. Der stod i min barndom nogle kanoner. Så vidt jeg ved står disse kanoner i dag på Rønne Museum. I dag er der lavet en sti bagom det lille dige til Parkeringspladsen, men i 50-erne, var der kun klipper som blev benyttet som losseplads. Havet tog alting med til havs ved storm. Var der for længe mellem stormene lugtede det ikke altid lige godt – men jeg tror ikke folk var så sarte dengang. St. Hans aften var der altid stort bål og vi børn havde små komfurer hvor vi kogte havregrød og bagte snobrød. Den dag og nytårsaften var de to dage om året vi børn måtte have tændstikker (det var en bemærkning ved siden af).
Nu må vi ikke glemme alle vores røgerier
for dem var der mange. Det største af dem lå ved - i dag
parkeringspladsen, men mange husstande havde deres eget lille
hjemmerøgeri. Går vi endnu længere tilbage – i 30-40-erne var det for
mange af fiskerne den eneste indtægt de havde. De fiskede deres egen fisk,
røg dem og solgte dem. En del blev sendt med damperen til København. Det
største røgeri ligger der stadigvæk, men alle de andre findes ikke mere.
Der er i dag også en restauration med udendørs servering af alle slags
fiskeretter. Så har vi Gudhjem Havn. En stor havn. Der lå altid en skude som lossede korn, kul, kalk, cement og andre varer. De lastede korn når det var høsttid. Hver søndag kom Østbornholm i havn med gæster og turister. Det skete også der var grise og kører ombord. Jeg har fået fortalt, at Østbornholm og Nordbornholm kom hver anden dag. Hver anden dag kom Øst- og den anden dag Nordbornholm til havnen i Gudhjem. De sejlede fra Neksø, Svaneke, Gudhjem, Allinge og Hasle og derfra til København og retur. De var ca. på størrelse med den nye Bornholm Ekspres, og der var lige plads i havnen til at komme ud og ind. Havnen var Gudhjems samlings plads søndag formiddag. Nu må jeg ikke glemme at vi har også havde skomagere i byen. I St. Jørgensgade var Hjorts, i Skolegade Skomager Hansen, og oppe på Kirkepladsen boede en træskomager, Holm.
Men tilbage til havnen for der lå et stort
snedkeri - Viggo Pedersen. Det blev senere overtaget af sønnen Dres
Pedersen (fra 1960-1985). Det er nu bygget om og huser resturan Klint. Vi skal også huske at der var fiskesalgsforeningen på havnen, der modtog fiskernes forskellige slags fisk til forarbejdning med videre salg for øje. Der var også fiskeforretning i samme bygning, og is-hus der selv fabrikerede deres is, som skulle bruges til isning af fiskefangsten så den holdt sig frisk. Der var også en lille fiskeforretning oppe i Brødegade, hvor vi i dag har Terns hotel. Det lå i kælderen. Det var Karl-Emil Thunberg, kaldet Gammelbror. Man kunne købe fisk i alle afskygninger også fiskefars til frikadeller. Man kunne også få nyslagtede høns og kyllinger og ænder til jul. Nede på havnen var der i min barndom mange små og store fiskerbåde. Der var enmands- både og halvdæksbåde hvor der var 2 til 3 mænd ombord. De havde som regel hver sin part i båden. Nu går vi op ad Skolegade. Det hed den i min barndom, for der lå skolen hvor vi gik fra tredje til syvende klasse. De to første skoleår gik vi i forskolen. Den lå oppe oven for byen og huser i dag børnehaven. I dag hedder Skolegade, Åbogade, for skolerne blev nedlagt i 1967 og al skolegang flyttet til Østerlars.
Nu skal vi ikke glemme de virksomheder vi
havde i min barndom. Han havde det i mange år, helt til han blev så gammel at han solgte til Ola Lund som i halvdelen af huset havde møbelforretning. Den lå ud til Toftevej. Han udvidede så sin forretning til det dobbelte. Vi havde Jernbanestation, med to afgang flere gange om dagen. Jeg mener stationen blev nedlagt først i50erne,og så kom der busser i stedet for med afgang nede fra Havnen. I første omgang var holdepladsen på den lille parkeringsplads på vej ned til havnen. Det synes jeg var alle tiders, for jeg boede dengang i Mindet nr.1, så det var bare lige ud af døren når jeg skulle på arbejde i Rønne. I dag er der museum i den gamle stationsbygning, og der er også bygget en ekstra bygning til, som huser maleriudstilling af skiftende kunstmalere. Hvor Melstedvej slutter og bliver til Helligdomsvej lå der et stort hus det blev nedrevet da Serpentinevejen skulle påbegyndes og broen over Holkadalen skulle bygges. I det hus boede en doktor Hansen. Jeg kan ikke huske det, men jeg har fået det fortalt. Da han døde overtog hans søster huset. Hun var frøken og hun underviste i klaverspil. Da huset blev revet ned flyttede hun ned i Løkkegade. Vi fik en anden læge, doktor Kofoed, som boede på Toftevej. Da han sluttede kom, doktor Selmer. Han var læge i Gudhjem i ca.25 år. Efter ham kom så Crüger. Han byggede nyt lægehus på Melstedvej 11B. I dag har vi ikke nogen læge i Gudhjem og vi skal udenbys når vi bliver syge. Så havde vi også en smed, som boede midt på bakken. Det var med stor fornøjelse vi børn så på, når der kom heste fra landet og de skulle skoes. Dengang var der mange heste på gårdene. Længere nede af bakken var en malerforretning, drevet af far og søn. Begge de to forretninger eksistere ikke mere.
Nu kommer vi til byens hoteller og
restaurationer. Nu går vi lidt ned af Brøddegade. Der lå Terrassen, hvor man købte den dejligste kaffe og kage, det var Karen og Keld Christoffersen der ejede det. Terrassen findes hellere ikke mere. Så kommer vi til Hotel Gudhjem eller Afholdshotellet som det hed i min barndom. Det er stadig hotel, men bygget meget større med plads til 100 gæster. Nu er det Therns hotel vi kommer til. Det er i dag mere eller mindre vandrehjem, dog er der om sommeren åbent på terrassen og i restaurationen med grillmad. Det ejes i dag af familien Hammer. Efter Therns har vi så Jantzens Hotel. Det var byens fine sted og der boede alle de fine, skuespillere, advokater, læger og så videre. Vi har stadig Jantzens Hotel, men det er blevet til flere forskellige enheder. I kælderen er der kommet Pizzeria – med navn Venezia, og på første sal er Andys Køkken, et sted med finere mad (og meget dyrt). I resten af bygningen er der stadig værelser men ikke i den standart som før i tiden. Hotellet var ejet af bror og søster og blev solgt da frk. Jantzen, efter at hendes bror var død, ikke kunde magte Hotellet mere. Det blev købt af familien Sørensen. Bag ved Gudhjem Boghandel lå i gården et Bødkeri og det var min far der var bødker der. Jeg kom der meget. Det var i 1944 vi flyttede til Gudhjem fra Hasle. Far kunne købe et hus i Løkkegade for 2000 kr., men det var under krigen så det turde min far ikke springe ud i. I dag er samme hus til salg for 1,4 mil. Min far lavede saltekar, ajletønder og smørdritler. Alle de dritler båret vi (jeg og mine søskende) ud til gaden ..en under hver arm. Så kom der en vognmand med heste foran vognen, og så blev dritlerne kørt til mejeriet og fyldt med smør til transport til forskellige forretninger. Der blev også kørt nogle ned til damperen. De skulle sendes over. Hvor den gamle skole lå i Skolegade er der i dag Bibliotek med et stort udvalg af bøger til udlån. Oven på det ligger Universitetet. Der kan man få undervist i engelsk, tysk og EDB. Turistbureauet ligger også i et af de gamle skolelokaler, men der er kun åbent om sommeren. Jeg kan huske som skolepige når vi havde eksamen, og efter den fik vi af vores forældre penge (jeg fik 2 kr.) og dem kunne vi snolde for. Det var en stor dag for os børn. Vi gik på konditori, købte sodavand kage og slik. Vi fik meget for vores penge dengang. Jeg kom i lære som dame- og herrefrisør i 1953 og jeg fik 12 kr. om ugen det første år, så 12 – 24 kr., og sidste år jeg var i lære fik jeg 29 kr. Da jeg var udlært i 1957 og kom til Rønne og arbejdede var min første svendeløn på 150,00 kr. Mange penge fra den ene uge til den anden. På de tre år jeg arbejdede i Rønne betalte jeg 50 kr. om ugen for at bo hjemme, og jeg sparede 10.000 kr. op. Det var lige penge nok til at møblere vores hus som Niels, min forlovede, og jeg købte i 1958. Efter en større omlavning var det til at flytte ind i, og i 1960 blev vi gift i Gudhjem kirke. Der er ikke mange af byens forretninger tilbage. Der er Dagligbrusen, købmandsgården, en bager og om sommeren mange souvenirs forretninger, men Gudhjem er om sommeren meget besøgt af turister fra ind og udland. Vi har da også en svømmehal den ligger lige oven for byen. Den er meget besøgt sommer som vinter. Den ligger ved siden af fodboldbanen. Der er nemlig i dag kun fodboldbane hvor der i min ungdom også var håndboldsbane. Der var mange der spillede bold dengang. I 1974 blev håndboldsbannerne nedlagt fordi der skulle bygges svømmehal, og trænings fodboldbanen blev nedlagt fordi plejehjemmet skulle udvides. Der var også tre missionshuse i Gudhjem. På Kirkevej lå Luthers Mission, i Brøddegade over for Jantzens hotel lå Baptistmenigheden og i Løkkegade var det Indre Mission der havde til huse. Vi børn gik hver søndag på søndagsskole. Det tog vi ingen skade af. Der var altid juletræsfest og en udflugt om året. Jeg gik på søndagsskole fra jeg var 7 år og til jeg blev14 år og blev konfirmeret. Dengang gik vi til præst i præstegården og vi skulle selv sørge for at komme frem og tilbage i sne og regn, og ikke som i dag hvor det hele foregår på skolen og det er præsten der kommer til børnene. Det var ikke altid lige sjov at køre eller gå isne til knæene, ca. 5 km til præstegården. Vi var nok sejere dengang, ikke. Vi har jo også Melsted en lille by i forlængelse af Gudhjem, Det er et fiskerleje med små både og joller. Der var en Købmand Kofoed i min barndom. Den er væk i dag. I mange år var der også en iskiosk, og de overtog nogle af købmandens varer da han lukkede. Det var kun en sommerforretning, så folk skulle til Gudhjem for at handle. Kiosken er også i dag lukket. I mellem Gudhjem og Melsted har vi Sletten, en stor lejerplads, hvor i min barndom var kun telte. Og der var mange. I dag er det både telte og campingvogne der gæster den om sommeren. Vi har også haft mekanikerværksted her i byen. Hele to stykker. Et på Toftevej, to huse længere fremme, og på Helligdomsvej lå det andet, og her var der også benzinstandere. Imellem disse to værksteder lå et hus hvor Larsen solgte og reparerede cykler og da knallerterne kom frem solgte han også dem. Det var omkring 1953 de kom frem. Det var noget helt nyt på markedet, så det var spændende for de unge og mest for drengene. Nu tror jeg nok jeg har fortalt hvad jeg kan huske fra min barndom, fra midt i 40-erne til i dag 2006. Der er nok meget mere, men det var hvad jeg havde på hjerte. Jeg håber det vil være interessant for mine børn og børnebørn og måske også for nogle andre. Tak.
Med venlig hilsen |
