ASTE Nyhedsbrev

Marts 2007

Efter er veloverstået generalforsamling på Hotel Pepita, torsdag den 29. marts, blev beretningen taget til efterretning. Regnskabet samt budget godkendt. At bemærke var ASTE medlemmernes utilfredshed med den manglende generelle kommunikation fra ASTE til medlemmerne. Fra salen blev det foreslået periodisk at udsende et nyhedsbrev pr. mail – hvilket blev accepteret som en god ide. Dette er således det første af en række nyhedsbreve som ASTES medlemmer vil modtage i den kommende tid.

 

Vedhæftet denne mail er oplæget til ansøgning af eksterne midler til GPS løb samt Sørøver temaet som ASTE gerne vil tilbyde lokalgrupperne at hægte sig på i 2008.

 

Nyt fra BBC

Omkring påske udsender Bornholms Booking Center (herefter BBC) en folder til udvalgte feriehusejere, med generelle oplysninger om BBC som virksomhed. Målet for denne kontakt er at få nye kvalitetshuse ind i BBC’s portefølge.

 

For at styrke udlejningen deltager BBC med en annonce ved messer i Sverige samt ved to messer i Polen i den kommende tid.

 

Ydermere annoncerer vi i forskellige danske medier omkring vores BBC match (golf med mere). I april måned har vi en profilannonce i Idé nyt omkring forårsoplevelser på Bornholm.

 

I uge 14 udsender vi et nyt elektronisk nyhedsbrev til de kunder der har givet tilladelse til dette i forbindelse med at de har bestilt katalog. Hvis der er hoteller eller pensionater der ønsker at komme i dette nyhedsbrev, med et tilbud evt. omkring ledig kapacitet, så er I velkomne til at sende en mail til mig på charlotte@bbc.dk

 

Turistsæsonen starter i april, så er du restaurant indehaver og mangler kunder i butikken i April, kan du aflevere et tilbud pr. mail (så bliver det udskrevet i sort/hvid) eller aflever materialet i farvekopi, så lægger vi tilbuddet i velkomstbrevet til kunden. Prisen for hele april er kun 750 kr. + moms, ved aflevering af færdigt materiale.

 

Til ASTE håndværkere! Nu er det tid til at kontakte vore feriehusejere angående opstartsrengøringer m.v. Det er nu du har mulighed for at få et tilbud vedlagt i brevet. Annoncen/tilbuddet må fylde en A4 side og vil blive printet i sort/hvid. Til ca. 50% af vore husejere har vi mailadresser – til disse fremsendes materialet naturligvis elektronisk, og her vil kunden modtage materialet farvet hvis det er indsendt af dig til BBC som sådan.  Prisen for at få dette tilbud ud til feriehusejeren er 750 kr.+ moms. Det er oplagt at annoncere overfor feriehusejerne lige nu, hvis din virksomhed har overskydende kapacitet nu.

 

Hvis du først har tid til at tage nye kunder ind i sommeren/efteråret så kan vores kontrollant tage tilbudet med sig rundt til feriehusejerbesøgene som bliver afholdt over sommeren. Her vil kontrollanten, med mappen under armen besøge de enkelte kunder og sammen med dem tale om det aktuelle hus. Hun vil, hvis det er nødvendigt, anbefale dem forskellige forbedringer og tiltag som enten kan forøge feriehusets værdi eller som kan forbedre udlejningen af huset. Bliver feriehus ejeren og kontrollanten enige om forbedringer, tages prislisterne annoncer fra ASTE medlemmerne frem, og tilbydes feriehusejerne som inspiration/udgangsmateriale. BBC tilbyder at betale håndværker regningen over huskontoen således at husejeren har indtægter og udgifter samlet et sted. Den lokale håndværker er dermed også garanteret sine penge selv hvis kunden ikke bo på Bornholm. For administration af denne service betaler kunden 100 kr. i gebyr. Kunden kan også vælge selv at bestille og betale håndværkeren efter de har modtaget prislisten/annoncen fra kontrollanten. Prisen for at komme med i mappen er 750 kr.+ moms.

 

Næste måneds aktiviteter – har I lokale tiltag?

Vi har en aftale med Anders Kofoed Larsen om at lave en aktivitetskalender for Allinge/Sandvig/Tejn. Minimum en uge før månedens start, skal oplysninger indsendes til Anders på mail (for april skal I dog være velkomne med oplysninger indenfor de næste 8 dage). Medtages kan f.eks. Åbningstider, aktiviteter og sæsonstart og slut samt specialarrangementer. Oplysninger om ovennævnte mailes til Anders på akl@vip.cybercity.dk. Når aktivitetskalenderen er færdig – så udsender ASTE denne til vore medlemmer, således at de kan printes og ophænges eller udleveres til gæster efter behag.

 

For Gudhjem gælder det, at tilsvarende oplysninger kan indleveres til Berit på følgende mail-adresser berit@baadstad-strand.dk . Denne aktivitetskalender udsendes naturligvis ligeledes til alle ASTE medlemmer.