Gudhjem Byudviklingsgruppen


Bidrage med løft til byens æstetiske udtryk
(2004)

 

Gudhjem er uden tvivl en spændende og interessant by – hvilket ikke mindst skyldes dens gode beliggenhed. Fra klippekysten med de to hyggelige havne smyger den sig op ad siderne om klippeknolden Bokul med stejle og snørklede stræder og gader. Ikke mindst de kønne gamle huse med røde tegltage, der især kan nydes fra toppen af "bjerget", giver byen sit præg.

Tiden og udviklingen har sat sine spor i Gudhjem – desværre ikke altid med et heldigt resultat. Hensynet til trafikudviklingen og –afviklingen – eller rettere den kørende trafik – er nok den største synder med store områder ud til havet udlagt til parkering. Som en lokal politiker har udtrykt det: "Det kan undre, at man har reserveret de bedste områder til bilerne."

Men også ubetænksomhed med hensyn til renovering, udbygning og udsmykning af byens huse har bidraget til den uheldige udvikling.

Det skal ske:
Derfor ønskede vi at udskrive en åben idékonkurrence for arkitekter og byplanlæggere o. lign., der kunne give bud på en helhedsløsning til forskønnelse af byen – en plan, der etapevis kan bringe Gudhjem tilbage til fordums skønhed.

Ved hjælp af idékonkurrencen ønskede vi blandt andet forslag til:

Løsning af sommersæsonens trafikproblemer og gode rammer for fodgængere
Forskønnelse af byen generelt, herunder udendørs opholdsarealer, gadeforløb, skiltning, belysning og udendørs møblering mm
Udnyttelse af havneområdet - overgangen mellem by og hav
Relationer mellem by og land - forbindelser mellem by og bynært landskab og de reakreative områder
"Byens port" - udformning af indgangen til byen

Besvarelsen af konkurrenceopgaven skulle kunne danne baggrund for en videre professionel bearbejdning og detaljering.

Resultatet blev Helhedsorienteret Byfornyelse!

(se link øverst på siden for Byudviklingsgruppen arbejde)
  

Tilbage


Kontakt til Byudviklingsgruppen:
Hans Jørgen Jensen
Telefon: 56 48 54 65
Email:
hjj@gudhjem.nu