Af naturvejleder Thomas Guldbæk.

"På ydersiden af øen"
Til vands og til lands Lige der, - uden for bilens, bussens, husets ruder, ligger øens herligheder og venter på os. Men af og til kræver det en indsats fra vores side at få det fulde udbytte af de gratis oplevelsesmuligheder, som vi er så privilegerede at få tilbudt. Jeg har fra flere naturkendere hørt følgende påstand: "Bornholms natur skal opleves på en af disse to måder: til fods eller fra søsiden (nå...ja, evt. da også på cykel)". Og der er er noget om snakken... De bedste oplevelser får vi, når vi fjerner os mest muligt fra larmende biler og forstyrrende kiosker. Turen går denne gang til en del af Bornholm, som endnu kun kan opleves ved at sejle eller vandre. En strækning på hele 6 km uden tilbud om softice og cigaretter. En tur hvor hverdagens og omverdenens store og små problemer pludselig virker så inderligt ligegyldige. - På ydersiden af øen, - hvor natur, kultur og historie smelter sammen.

Riv en dag ud af kalenderen. Turen fra Helligdomsklipperne til Gudhjem vil nok være for lang, hvis man skal gå begge veje. Derfor vil jeg anbefale at man sejler med M/S Thor fra Gudhjem til Helligdomsklipperne, for så at gå retur. Der er andre måder at komme til Helligdomsklipperne på (bil, bus m.m.). Men så snyder man sig selv for en væsentlig del af oplevelsen. - Nemlig Bornholm set fra søsiden kombineret med besætningens brave historier om dette og hint. Vel ankommet ved de stejle klipper, begynder den eventyrlige vandring tilbage til Gudhjem. Mens man stiger op gennem klipperne fra Thors anløbsplads skriger mågerne fra redestederne på begge sider af trappen. Turen følger den gamle redningssti. - Det vil sige at man vandrer så tæt på kysten som muligt. Skiftevis nede på havniveau og oppe på de indtil 22 meter høje strandklipper. Nok er der etableret en sti, men.. - Lad nu være med at medbringe cykler, barnevogne, klapvogne o. lign.. - Det både besværliggør og forringer oplevelsen. Giv jer hellere god tid. - Så kan vi næsten alle være med. Selv om turen "kun" er på ca. 6 km, skal man alligevel sætte omkring 3 timer af til selve vandreturen. Strækningen kan tilbagelægges på den halve tid. Men når jeg sommeren igennem gennemfører naturvejlederture her, i samarbejde med M/S Thor, tager det næsten altid 4 timer at vandre retur. - Heri er selvfølgelig både tid til frokost på stranden, tid til at finde krible krable-dyr med børnene, tid til en passende mængde "røverhistorier" og meget andet. Vil man gøre det til en heldagstur kan man evt. starte med et besøg på Kunstmuseet.

Tro og overtro.
Helligdomsklipperne er nok et af de mest besøgte turistmål på Bornholm. Alle med lidt "bornholmer-forstand" kender vel også nogle af historierne som forbindes med dette område. Den ældste beskrivelse af disse klippers forunderlige historie finder vi i et skrift fra præsten i Rø i 1624. Her beskriver han ruinerne af et katolsk kapel indviet til den Hellige Trefoldighed. Ligeledes en menneskeskabt alterlignende stenhob, med kors hvorpå der var hæftet menneske- kvæg- og hestehår samt kulørte klude. Nede på strandbredden skulle der findes en "hul sten" hvorfra man kunde øse det helsebringende kildevand. Supplerer man denne beskrivelse med andre (mere eller mindre seriøse) historier fra området, tegner der sig et billede. Hellige kilder er jo kendt mange steder fra. Som regel er de forbundet med megen overtro om helbredende og frugtbarhedsgivende kræfter. Helligdomskilden udmærker sig imidlertid ved IKKE



 

at være en kilde. Der er i stedet tale om en "Jættegryde". Dvs. et klippestykke hvorpå en løs sten ved brændingens påvirkning har slebet sig en hulning. - Et ikke ukendt fænomen langs Bornholms kyst. Når Østersøens bølger støder mod klipperne, sprøjter der således vand op i "kilden". Bornholmerne var ikke lette at gøre kristne. Derfor måtte den katolske kirke ofte tillempe de "nymodens ritualer". - Overgangen mellem tro og overtro blev flydende. På dette sted hvor man fra hedensk tid samledes til frugtbarhedsfest ved midsommer (senere blev det til Sankt Hans), byggede man således den Hellige Trefoldigeds Kapel. Det omtalte stenalter har sandsynligvis været en gammel offerplads. Oprindelig måske med dyre og menneske ofringer. At præsten i 1624 stadig kan berette om kors med udsmykning af hår (symbol på ofring) og kulørte klude (maj stang, frugtbarhedsfest m.v.) fortæller også om en lang og glidende overgang fra overtro til tro. Fup og fiduser Kapel og stenalter er borte i dag. Men historierne om kilden lever videre. Det viste sig snart at være "en god forretning" at udføre helbredelse på hedensk vis. De penge som kapellet høstede på at uddele "kildevand", blev fordelt på kirke og fattighjælp.

Grotter og gange
Områdets forrevne klipper rummer også et antal grotter. Af bornholmerne ofte kaldet ovne eller gryder. Også her er der megen overtro at finde. Blandt andet skulle der være en underjordisk gang fra Hammershus (hvor der jo også er en "ovn") til Helligdommen. Heri huserede Ellekongen. Denne gang skulle således give ham mulighed for hurtigt at kunne mobilisere sin underjordiske hær på tværs af øen. Almindelige dødelige havde derfor ingen ret til at færdes der. To uafhængige historier beretter da også om henholdsvis en gås og en ung karl som forcerede tunnelen. Begge blev de forvandlet til sten da de nåede til udgangen ved Helligdomsklipperne. En bornholmerspecialitet. Jeg vil nu alligevel opfordre til en tur i mindst én af grotterne. Dels er det en stor oplevelse for en kort stund at se Bornholm fra de underjordiske's perspektiv. Og dels kan man i flere af grotterne finde grotte-edderkopper. Uha, vil mange nok sige. Prøv dog alligevel at overkomme diverse araknofobiske fornemmelser. -Og gå så derind med en god lommelygte i hånden. Det er ikke altid lige let at se de mørke edderkopper mellem revner og sprækker. Derimod er det lettere at se deres ægspind. Som en perfekt spundet kugle hænger disse nemlig i en kraftig spundet snor, i en passelig afstand fra grottens loft.-Et sandt lille mesterværk. Heri kan et mylder af små søde edderkopper udvikle sig i fred og ro -uden at bekymre sig om de eventuelle andre rovinsekter som måtte gå på jagt på de glatte klippevægge. - En spændende lille bornholmerspecialitet. Og nok siger pigerne i dag uha og ad. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere brugte de derimod edderkopperne til at spå med. Påtræf en pige en edderkop, kunne dette være et varsel om en kommende bejler: Var den stor og tyk, ville bejleren være rig men knap så "sportig" af udseende. Var den lille og tynd ville han være fattig men smuk. Var dens bevægelser langsomme og tilnærmende, ville han være kærlig og vedholdende. Men var den hurtig og vims skulle hun nok holde særlig øje med hans "ustabile karakter". Hermed altså endnu en god grund til at besøge Helligdommens grotter.

Naturskov i Danmark?
I dag tales der om "naturskovs-drift" i Danmark. - Vi skal "reetablere naturen". Det er så godt som umuligt at finde urørte områder i dette land. Snart efter den sidste istids afsmeltning og den naturlige genindvandring af flora og fauna, kom også mennesket. Som alle andre arter gjorde vi alt for at erobre de nye landområder. Mennesket og vores husdyr har så bare (i modsætning til de fleste andre arter) formået totalt at ændre landskabet. Men netop de stejle ydre kystklipper har været næsten umulige at opdyrke, afgræsse, tilplante osv.. Derfor finder vi måske Danmarks mest naturlige natur lige her... Naturen er dynamisk - under stadig forandring. Bevis herpå har vi hos elmetræerne. Dette er jo en af de karakteristiske træer i de bornholmske skove. Stor udbredelse, god tilvækst, effektiv formering. - Sådan kan træet beskrives. Som det dog er de fleste bekendt, har elmetræerne landet over i en årrække været hærget af elmesygen. Netop strækningen mellem Helligdomsklipperne og Gudhjem har været meget tæt bevokset med elm. Faktisk så meget at det har "taget en del af udsigten". Nu visner elmene. Der bliver atter frit udsyn til kystklipperne. - Indtil andre arter overtager elmenes plads. - Naturens dynamik giver til stadighed nye oplevelser...

Naturens skatkammer.
Der er mange spændende nytteplanter på denne strækning. Kun nogle få vil blive omtalt her. Et karaktertræ på denne tur er Lind. I Danmark påtræffes Lind mest som enkeltstående park eller havetræ. Det er sjældent at Lind findes i større bevoksninger. På Bornholm er Lind imidlertid mere udbredt. Langs med stien står en mængde (lidt vejrbidte) træer. Går man turen i forsommeren vil man opleve en berusende duft af Lindeblomst. Blomsterne blev i gamle dage indsamlet og tørret. Brugt som te har Lindeblomst nemlig en god effekt mod forkølelse. Derudover har den også svagt blodfortyndende effekt. Kikker man i skovbunden kan man visse steder finde Skovmærke (på bornholmsk kaldet "Bokkar" eller "Mossika"). Man sagde i gamle dage at hvis man bandt Skovmærke under fødderne på en fødende kvinde ville fødslen forløbe lettere. I tørret tilstand lagde man den i skabe og skuffer for duftens og den mølafvisende effekts skyld. Skovmærke indeholder aromastoffet kumarin. Foruden at være "barometerplante" og brændevinsort ligesom Vellugtende Gulaks vil jeg her komme med endnu en forslag til brugen af de kumarinholdige planter : Åbn en flaske tør hvidvin om morgenen. Tilsæt 10-15 topskud (gerne med blomst) af Skovmærke. Sæt prop på og sæt flasken i køleskabet. Om aftenen nydes (den nu let lysegrønne og sødligt krydrede) skovmærkevin som aperitif ved grillfesten eller som hyggevin i solnedgangstimen. - Så er det sommer.





Husk madpakken.
Sejler man med M/S Thor fra Gudhjem f.eks. kl. 10.30 passer det med at man kan spise madpakken når man på vandreturen når til Røstad strand. Find en plads med ryggen op mod de gamle spil og fiskerskure eller sæt Jer med fødderne i vand på den gamle stenmole. Mens de medbragte lækkerier nydes, kan man jo tænke over det slidsomme arbejde med at "hive føden i land", som har udspillet sig her på stranden. Kommer man på den rette tid af året, er der lige ved stien i massevis af fuglekirsebær til dessert. Efter frokost lunter man så mæt og tilfreds videre ad stien. Lige idet stien drejer ind i skoven ser man et hyldetræ. Hyld er jo ganske almindelig. Og i øvrigt er der utallige historier at fortælle herom. - Det må I imidlertid have til gode til en anden gang. - Nej, det som er interessant ved denne hyld, er dens placering. Her neden for klipperne og skoven - på nordsiden af øen. - Her er der en vedvarende kølig temperatur, selv på en varm sommerdag. Den manglende solindstråling forsinker således hyldetræets blomstring. Normalt blomstrer hyld omkring Sankt hans. Men ved netop denne hyld kan vi dufte til hyldeblomster helt frem til sidst i juli. - Pluk ikke blomsterne - man lad dem hænge til de næste vandrere. - Et herligt krydderi på turen på øens yderside.





Bornholms Bonsaj.
Efter et stykke tid at have vandret "oppe i højderne", kommer vi atter ned på havniveau omkring ved "Stevelen". Denne fritstående klippe er opkaldt efter det bornholmske ord for de fritstående klokketårne som vi kender fra øens middelalderkirker - "Stevel" eller "Stivel". Det latinske "stabilis" for "at stå fast" og det almindelige udtryk "at stable" (eksempelvis byggeklodser) har nok givet ophav til dette bornholmske ord. På et klippefremspring i 3-4 meters højde over stien finder vi endnu en bornholmerspecialitet. Vi har tidligere på vandreturen passeret den samme art. Her kan vi imidlertid komme forholdsvis tæt på. Det drejer sig om Klipperøn. Som et japansk bonsaitræ klamrer Klipperønen sig fast i revner og sprækker, yderst på klippen. De barske livsbetingelser gør at den ikke bliver særlig stor. Til gengæld kan den nå en anseelig alder. De ældste eksemplarer på øens klippekyst er måske i nærheden af 1000 år gamle. Klipperøn findes ikke i det øvrige Danmark. Krydser man klipperøn og almindelig røn får man Seljerøn. Denne art opformeres i tusindvis på planteskoler og bruges bla. som vejtræ landet over. Men ad naturens vej, kan den altså kun laves på Bornholm. Derfor kan vi med rette kalde den "Bornholmsk Røn". I det samme klippeparti finder vi øvrigt også Dværgmispel. En vild slægtning til havens prydbuske - Cotoneaster. - Endnu en eksklusiv bornholmerplante.





Kulturhistorier i hobetal.
Stort set hele menneskets historie fra istid til nutid, kan dokumenteres i området omkring Gudhjem. Talrige arkæologiske fund fortæller den spændende historie. Vores vandretur går således også tværs igennem tid og rum. Fra hedenske/kultiske stensætninger, over Salenes kraterrøser, forbi steder hvor såvel vikingekonger som bønder og fiskere har formet landets historie, langs med skanser og forsvarsværker, samt ad redningsvæsenets vindblæste stier. - Historier i et omfang så det slet ikke vil være realistisk bare at begynde på at berette dem her... - Men, man skal jo også have lidt til gode til selve turen. Måske Bornholms smukkeste vandretur? Nok byder denne tur på udfordrende vandring i bedste "bjerg-etape"-stil (sådan kaldte en meget ung Tour de France entusiast det, på en af sommerens ture). Men man får så sandelig også mange oplevelser med hjem. Selv rutinerede norske fjeldvandrere har udtrykt deres betagelse over turens komplekse mylder af scenerier, urter, dufte, kultur- og naturhistoriske perler, stemninger og historier. Det hævdes at der er to ture som er de smukkeste på Bornholm. Nemlig "Turen fra Gudhjem til Helligdomsklipperne" og "Turen fra Helligdomsklipperne til Gudhjem". Hvilken som er smukkest af disse to, - det må I selv afgøre. Det er ganske enkelt. - Tag de gode vandresko på, put madpakken (samt evt. florabog og lignende) i rygsækken. Og følg så bare stien derudaf- "På ydersiden af øen".