Tilbage til forside
|
|
Velkommen
i FLÅDESELSKABET
ATLANTEN Det
pompøse navn, Flådeselskabet Atlanten, har såmænd helt lokal
oprindelse. Ideen om foreningen startede i 1999, da en interessegruppe gik
sammen om at bygge en BADEFLÅDE , som blev placeret i den lille vig
ATLANTEN i Nørre Sand havn. Foreningens
formål er at fremme kystkulturen i og omkring Gudhjem (se vedtægter) .
Foreningen medvirker aktivt i at tage vare på de rekreative kystnære
arealer omkring Nørre Sand og Gudhjem og yder en indsats for at fremme
maritime aktiviteter. Flådeselskabets
base er SKURET på Nørre Sand. Skuret blev bygget i 2002 for sponsorerede
midler og ved frivillig arbejdsindsats fra medlemmer. Alle medlemmer har
fri adgang til det ulåste fællesrum, og ethvert medlem er ansvarlig for
egen færden i Skuret. Foreningens
sommeraktiviteter foregår så vidt muligt i det fri og indledes med, at
FLÅDEN ved fælles hjælp søsættes og bugseres ud og forankres i
ATLANTEN. Vi mødes til strandrensning, Sct.Hans bål, arbejdsgrupper til
vedligehold af skur og flåde, sensommerbål i Atlanten, roning og sejlads
på havet. Adskillige
medlemmer har kajak, ro/sejl-båd, optimistjolle, så har du som nyt
medlem brug for råd og vejledning omkring maritime spørgsmål ,
formidler bestyrelsen gerne en sådan kontakt for dig. Sommersæsonen
afsluttes med optagning af FLÅDEN, som ved fælles hjælp bugseres i
vinterhi på land. Foreningens
vinteraktiviteter foregår i Skuret. Det kan f.eks. være foredrag,
bestyrelsesmøder, Adventssammenkomst, generalforsamling. Ved
henvendelse til formanden er det muligt for medlemmer at få tilladelse
til lån af Skuret til private arrangementer. FLÅDESELSKABET
ATLANTEN har tæt kontakt til Bornholms Træbådelaug, og er med et medlem
repræsenteret i Gudhjem Havneråd. NYHEDSBREVET
sendes løbende til alle medlemmer. I Skuret findes en mappe med alle
hidtil udsendte nyhedsbreve. Foreningens kontonummer er 0659 8966 130 424. Vedlagt finder du foreningens vedtægter og medlemsliste.
|